Filmformater.
Der findes mange forskellige filmformater, fælles for dem alle er, at de skal behandles med forsigtighed og støvfrit. Det er under ingen omstændigheder en god idé at afspille filmene gennem en film-fremviser, medmindre det er en nyere model som er skånsom for filmen. Gamle filmfremvisere er som regel slidte og filmfremvisere af billigere art, ridser som regel filmene og kan ødelægge perforeringen i kanten af filmen.

De forskellige filmformater har været brugt på forskellige tidspunkter og man kan ofte nogenlunde datere filmen på hvilket format den har. De første filmoptagelser fra 1895 og frem til 1910 var optaget med mange forskellige formater og teknikker, men ét format forblev det gennemgående og bruges stadig, det hedder 35mm. Formatet 35mm bruges i dag til biograffilm. Frem til midt i 40’erne brugte man filmbase lavet af nitrat, som specielt kendes på den ekstreme brandfare. Er filmene af nitrat bør de aflukkes og opbevares på et brandsikkert sted. Filmene kan selvantænde. De bør også kopieres til brandsikker og moderne filmmateriale. Sikkerheds film kendes på at der i kanten af filmen næsten altid står ”Safety film”ell. Lign.

I 1923 kom 16mm formatet som hurtigt blev populært, fordi det var mindre. Derfor ligger der mange film i dette format. I dag bruges 16mm kun professionelt til tv-film og biograffilm. I begyndelsen af 30’erne kom et nyt format sideløbende med 16mm som hed 9,5mm, det blev aldrig helt så populært i Danmark, så der findes ikke så meget af dette format. Omkring samtidig kom det endnu mindre format 8mm, der derimod, holdt helt frem til 70’erne hvor det blev erstattet af Super8mm. På Super8 gjorde man hullerne i filmen mindre så billedfladen kunne blive større og dermed bedre. Det blev den bare ikke, for kameraerne skulle være for billige for at erobre markedet.



Opbevaring

Film skal opbevares tørt og køligt, helst i en papæske. Filmen skal være stramt oprullet på spole eller filmkerne. Har filmen været opbevaret forkert kan den have taget skade. I de fleste tilfælde er filmmateriale dog det mest holdbare, det første film fra 1895 eksisterer stadig. Hvor lang holdbarheden er på film vides dog ikke men, over 125 år. Bliver grundmaterialet dårligere ad åre kan film kopieres med stort set ingen kvalitetstab. Det er også bedst at opbevare filmene på store ruller frem for mange små.

Hvad kan der være galt med en gammel film.

  1. 1. Den kan være krympet fordi der den har ligget for varmt og tørt. (LØSNING: Der er ikke så meget at gøre, men filmen har stadig lang holdbarhed, hvis den bliver opbevaret rigtigt. filmen kan stadig opblødes og kopieres.)
  2. Der kan være gået ”eddikesyndrom” i basematerialet som kendes på en skarp lugt af eddike. Hvis det er tilfældet skal den holdes adskilt fra andet film, fordi det kan smitte ikke syge film. (LØSNING: filmen skal kopieres eddikesyndromet kan ikke stoppes og vil ende med at filmen opløses og bliver til en klistret masse, processen kan dog i nogen grad bremses hvis filmen opbevares i dybfryser)
  3. Filmen kan være af dårlig kvalitet, så hindesiden krakelerer og kan falde af i små flader. (LØSNING: Filmen skal kopieres, krakeleringen vil fortsætte, det hjælper dog at filmen er hårdt rullet op på en kerne.
  4. Slidte og ridsede film. (LØSNING: ridser og streger fjernes helt eller delvist ved kopiering til video eller DVD.)
  5. Knækkede film (LØSNING: filmen kan sammensplejses igen)


Videoformater

Da det blev muligt for private at erhverve sig et video kamera for rimelige penge overtog videokameraet hele filmmarkedet. De første kameraer brugte særskilt båndmaskine og de første videomaskiner brugte spolebånd. Men hurtigt kom de første videomaskiner til kassetter. Betamax og Video2000. sidst kom det vi kender mest; VHS systemet. Derefter begyndte mange små videobånd til kameraer at dukke op. Fælles for alle videoformater er at de ikke har noget særlig lang holdbarhed. Der gives ikke mere end 10 års garanti på videobånd. Derfor er det ikke særlig velegnet til opbevaring. Udsættes båndet for magnet stråling fra tv eller højtalere slettes billedinformationerne på båndet, og de er uopretlige. Nye DV-bånd hvor video informationerne lagres digitalt på båndet har ca. samme levetid, men er med skrøbelige. Afspilles båndene tit bliver informationerne slidte, hvilket resulterer i pixelfejl.

Opbevaring

Opbevaret båndene køligt og tørt, helst tilbagespolet kan holdbarheden være længere. Det hjælper at spole båndene igennem en gang om året. Undgå at afspille originalbånd mere end højst nødvendigt, de slides hver gang. Holdbarhed er i øvrigt afhængig af hvilken båndtype og båndmaskine/kamera der har været brugt under optagelsen.

Hvad kan der være galt med videobånd

  1. Farverne flimrer. (LØSNING: båndet har været udsat for magnetstråling, og kan måske redes ved at lave en sort/hvid kopi)
  2. Billederne er dobbelt. (LØSNING: båndet har ikke været afspillet i lang tid billedinformationerne har smittet af på hinanden og kan ikke reddes)
  3. Båndet stopper i maskinen og sætter sig fast. (LØSNING: båndet er under opløsning og kan måske reddes ved varmebehandling) (LØSNING: kassetten kan være beskadiget inden i og kan måske skiftes)
  4. Billederne er blege og farveløse. (LØSNING: Båndet er ved at miste sin holdbarhed og billederne vil forsvinde helt, båndet skal kopieres)

De senere år er DVD blevet billigere og man kan nu købe en DVD afspiller for 300 kr. DVD formatet kan indeholde film scannet fra både film og video. Kvaliteten er bedre en Videobånd men holdbarheden kendes ikke. En DVD skive er som en CD, der skal helst ikke være for mange ridser, så kan den ikke afspilles, men til gengæld er der ingen slitage og det er forholdsvis billigt at masse kopiere. Det sværeste er at spå om fremtiden, men det er det bedste bud på et holdbart lagringssystem, der samtidig er billig og nemt at bruge. DVD vil overtage VHS som CD har overtaget vinylpladerne

Fabel

Fabel råder over ekspertise og udstyr til at behandle og restaurere gamle film. Der kan laves overspilninger og kopieringer af ethvert format. Både på film og video og DVD. Redigering og overspilning af alle formater, samt konsulentbistand der kan sikre at penge til restaurering bliver brugt det rigtige sted.